I vores samfund i dag er de fleste konstant online og tilgængelige. Vi har alle vores mobiltelefoner med os i lommen (hvor de hører hjemme), og hvis man har glemt den, udløser det et ramaskrig eller følelsen af, at man mangler en del af sig selv. Ifølge PEW Research Center’s, er unge i aldersgruppen mellem 18-29 dem der er allermest online, hvoraf 36% af disse også indikerer, at de er på internettet konstant. Herudover viser studier også, at 27% af de voksne sms’er imens de kører, og 75% skriver fra toilettet.
Takket være 4G kan vi nu dele og tage del i hverdagens småglæder hos venner og bekendte 24/7. Oven i dette modtager vi også en lind strøm af beskeder og notifikationer over mobilen: Facebook, WhatsApp, LinkedIn, Snapchat, Workplace, og mails. Hver gang jeg får en notifikation føles det som om, at appen nærmest råber “Hey, look at me, look at me!”, og det stopper ikke før, at jeg har fået gennemset alle mine apps. Det er skruen uden ende, og inden man ser sig om, så gik der lige en halv time. Det resulterede i, at jeg valgte at slette alle mine sociale medie apps for at slippe for alle notifikationerne. Det føltes rart, altså lige indtil det ikke gjorde. Så gik jeg og tænkte, at jeg måtte gå glip af et eller andet (fear of missing out, også kaldet fomo). En uge senere var mine apps tilbage på telefonen. Facebook, Snapchat, Instagram, WhatsApp… hele baduljen.
Der skulle derfor en ny strategi til for at komme notifikationerne til livs. Jeg slog derfor ALLE notifikationer fra, og mine mails skulle jeg selv aktivt ind at hente. HA HA. I WIN! Det var netop lige dét, der skulle til. Nu blev jeg i hvert fald ikke forstyrret midt i min morgenkaffe. Jeg tog mig dog stadigvæk i at tjekke de forskellige apps. Denne gang lidt mere kontrolleret og ikke nær så sporadisk som før. Min skærmtid blev dog ikke væsentlig forbedret. Jeg satte derfor min telefon til sort/hvid mode. Det hjalp. Min telefon er hermed erklæret fuldstændig uinteressant af min hjerne.
Hvorfor er det, at man bliver så afhængig af ens telefon? Ifølge Psychology Today kan vi skyde skylden på dopamin. Der bliver udløst små skud af signatstoffet dopamin, når vi får en notifikation på telefonen. Din telefon påvirker dig, da der sker en kemisk reaktion i hjernen, og den gør dig afhængig. Gør dig selv og din hjerne en tjeneste, slå dine notifikationer fra.
Spørgsmål til at slutte af på:
Hvor tit tjekker du din telefon? Ifølge Ericssson tjekker de mest mobilaktive deres telefon mellem 100-150 gange om dagen (altså ca. hvert 7. minut)
“Hvor tit tjekker du din telefon?” Alt for mange gange og som minimum hvert 7. minut! Jeg ved det, det grænser til afhængighed og det føles også sådan, men hvad skal man stille op?
Man kan først stille sig selv det spørgsmål, om det overhovedet er et problem eller ej? Hvis man så indser, at man bruger alt for meget tid på telefonen, så er man også mere tilbøjelig for at indkorpere vaner og tiltag, som der minimerer ens skærmtid.
Det er netop også en form for afhængighed, da ens hjerne udløser dopamin hver gang der tikker en besked ind. Mit bedste råd er at slå alle ens notifikationer fra. Dette medfører at du ikke bliver distraheret af beskeder i tide og utide. Du vælger altså derfor selv hvornår du vil tjekke dine beskeder i stedet for at lade telefonen vælge for dig. 🙂